Grundtvig og Kvinderne

Grundtvig og Kvinderne

mandag 02. november kl. 19.30

Pris: 150

Køb billet

Grundtvig og Kvinderne

Grundtvigs liv og tanker blev i høj grad formet af de mennesker, der omgav ham, og her spillede de mange forskellige kvinder en afgørende rolle.

Arrangeres i samarbejde med Generator

"Menneske først, Christen saa". Alene som skabt har mennesket allerede en guddommelig status.
Grundvig søgte en fri og levende folkeoplysning. "Skolen for livet#
”Det levende ord og den fri samtale” anså han for at være en demokratisk hjørnesten.
Grundtvigs betydning for sin egen tid og inspirationen fra hans indsats siden hen kan næppe overvurderes. Hans liv og tanker blev i høj grad formet af de mennesker, der
omgav ham, og her spillede de mange forskellige kvinder en afgørende rolle.

“Grundtvig og kvinderne” har vi valgt at fokusere primært på de kvinder, der prægede hans tanker, ideer og digtning. Grundtvigs barneår var præget af to kvinder.
Moderen, Cathrine Marie Bang og tjenestepigen, Malene Jensdatter som han senere kaldte Saga eller Sprogmesterinde. Hun lærte ham sange - og fortalte eventyr og historier fra den nordiske mytologi.
Den unge Grundtvig arbejdede som huslærer på et gods på Langeland, og her forelskede han sig hovedkulds i husets frue, Constance Steensen de Leth. Hans optagethed af kvinden og den nordiske mytologi satte præg på hans digtning. Efter det stormfulde ophold på Langeland og efter en meget lang forlovelse blev Grundtvig gift
med Lise Blicher, med hvem han fik tre børn.
Ægteskabet var brydsomt og livsvilkårene problematiske, og på en af sine rejser til England blev Grundtvig optaget af den frigjorte Clara Bolton. Kvinden med de kulsorte øjne. Hjemme igen stiftede han bekendtskab med godsejerinde Marie Toft, og da hans kone Lise Blicher døde, giftede han sig kort tid efter med Marie. Hun blev hans store kærlighed, inspirator og åndsfælle.


Marie Toft døde i barselsseng efter kun få års ægteskab, og Grundtvig levede nu alene med deres lille søn, Frederik, indtil den unge og formuende enke Asta opsøgte ham.
Der kom liv i huset, Grundtvig forelskede sig i den livlige Asta. De blev gift, og i en alder af 80 år fik han sit sidste barn, Asta Marie Elisabeth – opkaldt efter hans tre koner.


Else Mathiassen, Thomas Clausen og Torben Lassen vil gennem tekster fra Grundtvigs sange og fortællinger fra hans liv frembringe billeder af mennesket Grundtvig set i lyset af de meget forskellige kvinder, der inspirerede ham.
Forestillingen former sig som en fortælling med indlagte fællessange og musik.


Medvirkende:
Else Mathiassen fortæller, danser og performer.
Thomas Clausen musiker (piano).
Torben Lassen musiker (trompet) og oplæser.