Støttekoncert for Ukraine

Lørdag 12.03.2022 - kl 16.00

Donationer modtages på:

Du bestemmer selv, hvor meget du vil betale for koncerten. Der er brug for hver en krone. Det er muligt at yde et bidrag ved døren, eller der kan indbetales et beløb til:

Bevar Ukraine (Forening godkendt af civilstyrelsen/Justitsministeriet)
Nordjyske Bank
Reg.: 9033 konto: 1059440
MobilPay: 46778
Mærk med ”Mejeriet”

Den 24. februar 2022 vågnede vi op til krig i Europa. Ukraine var i løbet af natten blevet angrebet af den russiske hær.

Mange føler en stor magtesløshed overfor denne katastrofale situation i Ukraine og i Europa. I min familie føler vi os endog meget berørte, for vores svigerdatter Lena er født og opvokset i Ukraine. Hendes ukrainske familie er stadig i deres by, Uman, og hendes bror er aktiv i krigen. Lena ringede til mig og spurgte, om jeg ville hjælpe hende med at organisere en støttekoncert. Og der er intet, jeg hellere vil. Lena er i kontakt med en lille flok af ukrainske borgere, der dyrker sang og musik. De er bosiddende forskellige steder i Jylland. De har sat sig for at lave denne koncert til fordel for det ukrainske folk i Mejeriet lørdag den 12. marts. 

Koncerten kommer til at bestå af ukrainske pop- og folkesange – samt musik for sang og guitar. Sammen med solisterne skal vi også synge nogle fredssange, og vi håber på, at der til koncerten møder et talstærkt publikum op for at lytte og for at synge sammen med os. 

Mejeriet stiller med sit vanlige engagement og velvilje lokalerne på Mejeriet til rådighed. Tusind tak for det.

Hvor ord holder op, overtager musikken, og denne begivenhed er vores ukrainske venners og vores svar på den skånselsløse vold og uretfærdigheden, der sker i deres hjemland.

Indtægten går ubeskåret til:

Bevar Ukraine

Arrangør:

  • Herboende ukrainere 
  • Lis Theilgaard – 27606310